32-årig kvinde fra Thy fængslet i narkosag

32-årig kvinde fra Thy fængslet i narkosag

250 gram amfetamin sender kvinde fra Thisted-egnen bag tremmer.

Midt og Vestjyllands Politi anholdt i går en 32-årig kvinde fra Thisted-området. Kvinden var i besiddelse af et kvart kilo amfetamin, og i dag blev hun varetægtsfængslet frem til den 25. august.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, da politiet er i fuld gang med at efterforske sagen. Bl.a. undersøger politiet i øjeblikket, hvor den 32-årige kvinde har skaffet sig de store mængder amfetamin fra, og om hun har stået bag et videresalg af det forbudte stof.