32-årig mand død efter trafikulykke

En 32-årig mand mistede livet i trafikulykken ved Fabjergvej i Lemvig i går.

Bilen var fuldstændig splittet ad efter ulykken.
Bilen var fuldstændig splittet ad efter ulykken.
Foto: Svend-Vilhelm Ravnkilde Mikkelsen, TV MIDTVEST

Den 32-årige mand, der i går kørte galt ved Lemvig, er død. Det oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Politiklagemyndigheden kigger på sagen, da politiet inden ulykken kortvarigt eftersatte den 32-åriges BMW.

- Det står i retsplejeloven, at når en person dør eller kommer alvorligt til skade, som led i politiets indgriben eller i politiets varetægt, så skal den uafhængige politiklagemyndighed undersøge det. Også uden at der er en formodning om, at der er sket noget forkert eller strafbart, siger Charlotte Storgaard, som er kontorchef ved Den Uafhængige Politiklagemyndighed. 

Politiet bemærkede den 32-årige, der kørte for stærkt og satte efter ham. Men kort efter mistede den 32-årige kontrollen over sin bil og kørte galt i en kurve. Han døde på stedet.

Bilen slap vejen i et blødt sving og endte på en mark, hvor den blev kastet rundt i luften og blev revet fra hinanden.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersøger nu sagen, for at finde ud af om politiet på nogen som helst måde bærer en del af skylden for ulykken.

- Det er ren proforma, vi kigger altid på sager med dødsfald, hvor der er en risiko for, at politiets arbejde har været med til at forsage en ulykke. Men vi har ingen mistanke om, at der skulle være gjort noget som helst forkert, forklarer Den Uafhængige Politiklagemyndighed. 

0:46