31 borgmestre vil have Hærvejsmotorvejen

En ny midtjyske motorvej kæmper videre med stor jysk opbakning.

Hærvejskomiteen vejrer fornyet optimisme. 31 borgmestre bakker op om en ny midtjysk motorvej.
Hærvejskomiteen vejrer fornyet optimisme. 31 borgmestre bakker op om en ny midtjysk motorvej.

Hærvejskomiteen afholdt mandag generalforsamling med fornyet optimisme. Komiteen, der arbejder for en ny motorvej ned gennem Jylland parallelt med E45, noterer sig stor opbakning blandt jyske borgmestre. 

- Det betyder rigtig meget. Det er utrolig markant, at hele 31 borgmestre på tværs af partier nu går ind og bakker op omkring den jyske parallelmotorvej, siger Kristian Pihl Lorentzen. 

I alt har Hærvejskomiteen noteret sig opbakning fra 30 jyske borgmestre, og en enkelt fynsk borgmester. Det er primært de østjyske kommuner i det kommunale samarbejde Business Region Aarhus, der hellere så andre infrastrukturprojekter end den midtjyske motorvej.  

Med til debat efter generalforsamlingen var også socialdemokraternes skatteordfører, Jesper Petersen. Han er selv valgt i det syd- og sønderjyske og går ind for, at Hærvejsmotorvejen skal være blandt de prioriterede anlægsprojekter, når der efter valget skal laves ny langsigtede investeringsplaner.

4:29
Ulrik Wilbek indhenter massiv støtte fra sine jyske borgmester-kolleger til kravet om en ny midtjysk motorvej.

- Det er rettidig omhu, at man kommer ud med den her opbakning nu. Beslutningen bliver der nok først truffet efter valget, men de langsigtede beslutninger, der tidligere har været, de aftaler, der tidligere har været på området, de er altså ved at løbe ud. Der er tilløb nu til, at skulle lave nye beslutninger, siger Jesper Petersen.    

 

Hærvejskomiteen har sikret sig opbakning fra 31 borgmestre. Her i landsdelen er kun Morsøs borgmester Hans Ejner Bertelsen ikke med på listen. 
Hærvejskomiteen har sikret sig opbakning fra 31 borgmestre. Her i landsdelen er kun Morsøs borgmester Hans Ejner Bertelsen ikke med på listen. 
Foto: Hærvejskomiteen

I sidste uge løftede Socialdemokratiet sløret for ny infrastrukturplan. Socialdemokraterne håber på bred politisk opbakning bag en stor og langsigtet investeringsplan. 70 milliarder skal investeres i fremtidige veje, broer, jernbaner og cykelstier. På socialdemokraternes prioriterede liste over kommende vejprojekter, er også Hærvejsmotorvejen. 

 

Hvor meget flytter det, at der er opbakning fra 31 borgmestre?

- Det er svært lige at sige 10 eller 20 til. Men det har altid en stor betydning, når der i sidste ende vil blive en politisk diskussion om hvilke af de mange gode projekter, der findes derude at anlægge og prioritere imellem, hvilke skal vi så tage. Der betyder det bare noget, at der er en stærk opbakning bag, siger Jesper Petersen. 

Hærvejskomiteen har sikret sig opbakning fra 31 borgmestre. Her i landsdelen er kun Morsøs borgmester Hans Ejner Bertelsen ikke med på listen. 
Hærvejskomiteen har sikret sig opbakning fra 31 borgmestre. Her i landsdelen er kun Morsøs borgmester Hans Ejner Bertelsen ikke med på listen. 
Foto: Hærvejskomiteen

Venstre og navnlig transportordfører Kristian Phil Lorentzen har om nogen talt varmt og længe for Hærvejsmotorvejen.

Der skal være Folketingsvalg senest den 27. juni. Skulle regeringsmagten skifte farve, er der ifølge Jesper Petersen ikke risiko for, at hærvejsprojektet går helt i glemmebogen. 

- Jeg tror, man skal gøre sig klart, at afhængig af, hvor man kommer fra i landet, så har man jo nok lidt forskellige synspunkter på, hvilke projekter der står forrest i køen. Men Hærvejsmotorvejen her har jo altså bare en meget klar politisk opbakning nu fra mange borgmestre.

- Den har et meget solidt økonomisk grundlag bag sig, og derfor tror jeg også, at den vil stå stærkt. Men det bliver i sidste ende en politisk prioritering og også en diskussion mellem forskellige projekter på tværs af landsdelen om, hvad der vil kunne blive en del af de kommende anlægsprojekter, siger Jesper Petersen.     

Der er forskellige modeller i spil til linjeføringen af en midtjysk motorvej. 
Der er forskellige modeller i spil til linjeføringen af en midtjysk motorvej. 
Foto: Kilde: Vejdirektoratet

Hærvejsmotorvejen koster - alt efter modellen - mellem 16 og 22 milliarder kroner.