30.000 dyr vælter ind i Herning: - Det er once in a lifetime

Det er 33 år siden, der sidst har været Europaudstilling i Danmark, men nu strømmer passionerede dyrefolk til for at vinde Europamesterskabet. 

Klik til på pilene og se nogle af de mange dyr, som har indtaget Herning. Foto: Bent Løkke Leth, TV MIDTVEST

Foto: Bent Løkke Leth, TV MIDTVEST

Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Foto: Bent Løkke Leth, TV MIDTVEST

Foto: Bent Løkke Leth, TV MIDTVEST

Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Foto: Bent Løkke Leth, TV MIDTVEST

1 af 10

Racefjerkræ, duer, fugle, marsvin og kaniner valfarter lige nu til Herning.

Nogle af dyrene har været flere dage undervejs for at komme til Europaudstillingen, som løber af stablen de kommende dage.

Det er jo en dag, som man ser frem til. For nogen af os er det once in a lifetime. Det er en passion, og de her dyr er en livsstil.

Willy Littau, udstillingsleder

- Det er jo en dag, som man ser frem til. For nogen af os er det once in a lifetime. Det er en passion, og de her dyr er en livsstil. Man vil gerne køre til Herning for at blive Europamester og få håneretten i flere år. Præcis som når Brøndby og FCK spiller fodbold, siger udstillingsleder Willy Littau fra Holstebro.

Udstillingen bliver holdt hvert tredje år rundt omkring i Europa. Sidste år gang var i Frankrig, og i år er det altså Danmarks tur for første gang siden 1985.

På Europaudstillingen konkurrerer kaniner, marsvin, racefjerkræ, duer og fugle om at blive Europas flotteste i sin race. Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

En dejlig flot høne

I alt 30.000 dyr fra 26 lande i hele Europa skal på plads i burene. Dørene blev åbnet klokken syv i morges, og ifølge planen skal alle dyr være på plads senest kl. 20.

Læs også 12-årige Frederikke fremviser hunde: - Det kræver meget træning

- Folk kan ikke forstå, at man går op i sådan en dum høne. Men det er jo en dejlig flot høne, og når man passer den rigtigt, så lægger den friske æg hver dag, siger Willy Littau, der selv har haft dyr med på Europaudstillingen de sidste syv gange, og som har vundet ved fire af dem.

Onsdag og torsdag bliver dyrene bedømt, og fredag kan ejerne se resultaterne. Fra fredag er det også muligt for andre at se de udstillede dyr, og der er blandt andet også EM i kaninhop på programmet.

Dyrene fylder seks af hallerne i MCH Messecenter Herning.

I toppen af artiklen kan du se et galleri med nogle af dyrene, som har indtaget Herning.

00:44

Udstillingsleder Willy Littau fortæller, hvorfor høns er nogle dejlige dyr.

Luk video
02:23 Luk video