300 samlet til computertræf

300 computer-glade unge er samlet til computer-party i Nors i Thisted i denne weekend.

lan.jpg

Siden i går aftes har Nors-hallen i Thisted været invaderet af chips, cola og computernørder.Her er der nemlig Thy Party. Et af landsdelens største computer-træf.

Det er femte år i træk, træffet bliver afholdt, og det med ny deltager rekord. 300 har valgt at bruge hele deres weekend, nat og dag, på at spille computerspil som CS: GO, League of Legends og Fifa 15.

Udover hygge og samvær, så byder træffet også på konkurrencer i de forskellige spil. Og det er ikke småpenge, der er på højkant. Samlet er der pengepræmier på 35.000 kroner.

Deltagerne kommer fra hele landet, fælles for dem alle er, at de elsker at spille computer. 

I følge en undersøgelse fra Institut for Folkesundhed som Berlingske bringer i dag, så spiller en tredjedel af alle drenge fra 11 til 15 år computer mindst fire timer hver dag.Og i weekenden er det over halvdelen af drengene, der spiller mindst fire timer.

Thy Party fortsætter indtil i morgen, hvor der nok er et par hundrede computer-folk, der skal have indhentet noget søvn.