300 heste på FCM-græs

Til august lægger MCH Arena græstæppe til, når 300 heste dyster om EM.

mch_em_hest.jpg

Normalt er det dyre fodboldben, der vinder eller forsvinder på fodboldbanen i MCH Arena. Men til august er det 300 heste, der indtager banen, hvor FC Midtjylland normalt spiller deres hjemmekampe i Superligaen.

EM i spring, dressur og paradressur finder sted 20. til 25. august og bliver den største idrætsbegivenhed på dansk jord i 2013.

Jens Traberg er tovholder og selv om han er en rutineret mand med 27 internationale stævner, så er den her opgave noget ganske særligt.

- Selv arrangementet er det største sportsarrangement i Danmark i år, og så er det klart, at det også er stort for os andre, selv om vi har lavet rigtigt mange store ting. Det bliver rigtigt stort, siger Jens Traberg.

Forvandler græs til ride arena

På selve banen bliver græsset dækket af 22.000 måtter og 15 centimeter sand, for at lave banen om til en ride arena.

- Det er klart, vi har ikke prøvet, at bygge et stadion op på den måde før, så det er i sig selv en udfordring for os. Men jeg tror ikke, det skaber problemer. Jeg kan se en masse muligheder for at lave et stævne, som ingen danskere har oplevet før, siger Jens Traberg.

Læs mere om den store begivenhed her:

 

2:07
Superligastadion i Herning skal lægge græs til årets største sportsbegivenhed i Danmark: EM i ridning.