300 fyret i rengøringsfirma

300 medarbejdere i rengøringsfirmaet Thorø industri og Skadeservice er blevet fyret efter virksomheden i onsdags gik konkurs. 42 af medarbejderne er fra virksomhedens afdeling i Struer.

010213_Midt_Vest_Service.jpg

Den sidste halvanden måned har medarbejderne ikke fået løn. Onsdag gik virksomheden konkurs.

- Det var lidt vemodigt at få at vide, men vi har haft lidt mistanke om, at der var noget under opsejling. Vi troede bare ikke, at det var så slemt, siger Henning Kirk, tidligere ansat hos Thorø Industri- og Skadeservice.

Virksomheden beskæftigede både skadeservicemedarbejdere, rengøringsfolk, tømrere og gartnere. Lige nu arbejder den tidligere driftschef på at overtage virksomheden.

- Det håber de alle sammen på, for det er ikke nemt at finde arbejde lige nu, siger Jimmi Bune, Faglig sekretær, 3F, Holstebro.

Virksomheden har hovedsæde i Frederikshavn.