30-årig stukket ned

En 30-årig mand fra Grønbjerg blev i aftes stukket ned. 45-årig er anholdt.

220211KNIV.jpg

Overfaldet skete sent i aftes.Den 30-årige mand fra Grønbjerg blev stukket ned foran den 45-åriges hjem - også i Grønbjerg, og den 45-årige mand er nu anholdt i sagen, sigtet for forsøg på manddrab.

- Den 45-årige har erkendt, at han stak den anden mand med en kniv, og han bliver fremstillet i grundlovsforhør senere i dag, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Kjeld Nedergaard.

Uvenner

De to mænd kender hinanden, og det er formentlig længere tids uoverensstemmelser, der kulminerede i aftes omkring klokken 23.

Den 30-årige fik perforeret en lunge, men er udenfor livsfare, fortæller politiet.