30-årig knallertkører afgået ved døden

En 30-årige mand, der søndag i sidste uge kørte galt i en soloulykke på Horsensvej i Virklund, er natten til lørdag afgået ved døden.

knallertulykke.jpg
Foto: Peter Erfurt, 24-7news

Den 30-årige knallertkører fra Silkeborg, der søndag den 8. oktober kørte galt i en soloulykke på Horsensvej i Virklund ved Silkeborg, er natten til lørdag afgået ved døden.

Knallertkøreren kørte søndag morgen frontalt ind i et helleanlæg, og blev slynget op i luften. Hans hjelm var enten ikke på eller ikke spændt ordentligt oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Olesen.

- Manden var derfor ikke beskyttet, da han ramte vejen med hovedet først. Han pådrog sig alvorlige hovedskader og blev fløjet til Aarhus Universitetshospital.

Der var tale om en soloulykke, og politiet ved endnu, hvad årsagen til ulykken er.

Familien til den nu afdøde 30-årige mand er underrettet.