290 meter lang slange i Brande

Strik Brande Glad har arbejdet i et halvt år på Søren Slange.

brandeslange.jpg

I Brande kan man de næste dage opleve en af verdens længste slanger. Men bare rolig, den hverken kvæler eller bider.

Søren Slange består af 290 meter strikkede stykker, og har været et fælles projekt for gruppen Strik Brande Glad. Gruppen har arbejdet på slangen i et halvt år, ligesom området omkring byens torv er blevet udsmykket med strikkegrafitti.

- Det er helt fantastisk at se Søren Slange i fuld længde. Selvom vi havde en anelse om hvor lang han er, er det aldrig det samme at se ham i en trailer, siger Marianne Sommer, der er idekvinde bag Søren Slange.

Søren Slange bliver nu en del af udstillingen til årets Strikkefestival, der foregår i Remisen i Brande søndag.