27-årig overlever kniv gennem halsen

En 27-årig mand overlever mirakuløst at få stukket en kniv tværs gennem halsen.

HerningPolitiBil.jpg

Forbrydelsen skete klokken 1 natten mellem lørdag og søndag på Gormsvej i Herning. Her opstod der tumult i en lejlighed. Det endte med, at den 27-årige fik stukket en kniv tværs gennem halsen af en 25-årig mand fra Herning.

Det 27-årige offer blev kørt til akutmodtagelsen i Herning og herefter overflyttet til Århus Sygehus. Her til morgen blev han erklæret uden for livsfare. Kniven tværs gennem halsen havde ved et lykketræf ikke ramt halspulsåren.

Den 25-årige gerningsmand blev søndag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Viborg. Her valgte dommeren at varetægtsfængsle ham i 4 uger.