27-årig sprit- og narkobilist stoppet efter biljagt

Politiet måtte have sømmåtterne i brug natten til fredag, da en spiritus og narkopåvirket bilist nægtede at stoppe.

Arkivfoto.
Arkivfoto.
Foto: Kim Haugaard / Scanpix (arkiv)

En 27-årig mand fra Silkeborg kan se langt efter retten til at køre, efter han natten til fredag forsøgte at stikke af fra politiet. Efter en biljagt blev manden stoppet ved hjælp af såkaldte stop sticks - en sømmåtte, de rlangsomt tømmer dækket for luft. 

- Vi fik lejlighed til at øve os i at få stoppet en flugtbilist med stop sticks, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch. 

Stop sticks er en måtte med en række små, hule plastikkanyler, der borer sig ind i hjulet. Efter kanylerne har sat sig fast lukker de langsomt luften ud af dækket, indtil bilen ikke længere kan køre.  
Stop sticks er en måtte med en række små, hule plastikkanyler, der borer sig ind i hjulet. Efter kanylerne har sat sig fast lukker de langsomt luften ud af dækket, indtil bilen ikke længere kan køre.  
Foto: TV FYN

Efter en - ifølge polititet kort og udramatisk -  biljagt lykkedes det at stoppe den 27-årige, der først var forsøgt stoppet i Kjellerup-området. 

- Det er en af vores patruljer, der møder bilen. På trods af at vi forsøger at stoppe den, kører den videre. Vi følger efter. Det er ikke nogen vild og lang biljagt. Der er glat på vejene, og jeg vil tro vi har en hastighed omkring 100-110 km/t, siger vagtchefen. 

Via nummerpladen kunne politiet se, at bilen hang sammen med en adresse i Silkeborg. 

- Sammenholdt med den retning manden kører i, forsøger vi at regne ud, hvilken vej han vil køre. Så går øvelsen jo ud på at forsøge at indkredse manden. Så vi dirigerer patruljer ud og lægger stop sticks, og det virker, siger vagtchefen. 
 

'Stop sticks' er måtter med hule plastikkanyler, der borer sig ind i hjulet på bilen og langsomt tømmer dækket for luft. Da den 27-årige flugtbilist var kørt over en af politiets sømmåtter blev hjulene tømt for luft. Til sidst kunne bilen ikke køre længere, og politiet kunne anholde den 27-årige flugtbilist. 

- Det er en udramatisk måde at stoppe en flugtbilist på og det lykkes. Vi kan bagefter konstatere, at manden i forvejen er frakendt retten til at køre bil. Han er både spiritus- og narkopåvirket, siger Jens Claumarch. 

Den 27-årige silkeborgenser kan nu formentlig se frem til en endnu længere frakendelse af kørekortet. 

- Når man både er spiritus- og narkopåvirket så ganger straffen op, siger vagtchefen.  

2:17
Lovændring betyder, at de spritbilister, der bliver taget med en promille mellem 1,2 og 2,0, må køre bil igen, hvis de får en alkolås i bilen