27-årig kvinde sparkede, spyttede og truede politiet
Lørdag aften blev en kvinde fra Holstebro anholdt og sigtet for ti punkter. Blandet andet for at spytte og true politiet.
Lørdag aften blev en 27-årig kvinde fra Ringkøbing-Skjern anholdt af politiet.
Hun går ud af sin bil og hen til en bil, hvor der sidder et par. En 39-årig mand og en 37-årig kvinde fra Holstebro.
- Hun slår igennem en åbentstående bilrude efter både kvinden og manden i bilen, oplyser vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi, Simon Skelkjær.
Hvad baggrunden er for uoverensstemmelserne, ved politiet endnu ikke.
Episoden fandt sted i Holstebro i krydset mellem Herningvej og Ringvejen.
- Jeg ved, hvor i bor
Politiet kommer lidt efter klokken 22, hvorefter kvinder sparker ud efter dem. Dette giver anledning til en anholdelse af den 27-årige.
Men hun bliver ikke ligefrem roligere af politiets tilstedeværelse.
- Efter anholdelsen placerer politiet hende i patruljevognen. Her spytter hun en politimand i hovedet og truer politimændene i vognen med, at hun ved, hvor de bor og at hun vil slå dem ihjel, siger vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi, Simon Skelkjær.
Den 27-årige kvinde fra Ringkøbing-Skjern ville ikke desuden oplyse, hvem hun er, hvilket man har pligt til.
10 sigtelser i alt
Udover ikke at ville oplyse om identitet og trusler af politiet, sigtes den 27-årige blandet andet for narko- og spirituskørsel og kørsel uden kørekort.I alt blev det til 10 sigtelser.
Den anholdte er i forvejen kendt af politiet, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Den 27-årige bliver sigtet og afhørt søndag formiddag, hvorefter sagsbehandlingen kan gå i gang.