27-årig fængslet for voldtægt mod ældre kvinde i Herning

Yngre mand fra Aarhus sigtet for voldtægt mod 65-årig kvinde

27-årig mand fra Aarhus fængslet for voldtægt mod ældre kvinde i lejlighed i Herning. Arkivfoto
27-årig mand fra Aarhus fængslet for voldtægt mod ældre kvinde i lejlighed i Herning. Arkivfoto

En 27-årig aarhusiansk mand blev onsdag fængslet i fire uger i et grundlovsforhør ved Retten i Herning. Manden er sigtet for at have voldtaget en ældre kvinde i Herning.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, og det er derfor yderst sparsomt med oplysninger i sagen. 

Voldtægten skulle dog angiveligt have fundet sted i en lejlighed i Herning, mandag aften. 

- Offeret for voldtægten, er en 65-årig kvinde, fortæller politikommisær Michael Schultze fra lokalpolitiet i Herning i dag til Ritzau.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvilke relationer der eventuelt har været mellem gerningsmanden og offeret.