26-årig mand taget med skarpladt pistol

En 26-årig mand er i dag blevet varetægtsfængslet frem til d. 17. oktober, efter han blev anholdt i Silkeborg med en skarpladt pistol. Der sad fem patroner i pistolen.

Politi.dk jakker_0_0.jpg

En skarpladt pistol med fem skarpe skud, og yderligere 70 patroner. Det var, hvad politiet fandt på en 26-årig mand i går kl. 10.30 på Bredhøjvej i Silkeborg.

- Manden virkede nervøs, så patruljen henvendte sig til ham, og der viste det sig så, at han var i besiddelse af en fire milimeter skarpladt pistol med fem patroner. Og de fandt også yderligere 70 patroner på manden, siger Jørgen Jensen fra Lokalpolitiet Silkeborg

Op til et års fængsel

Den 26-årige forklarede, at han havde pistolen på sig i selvforsvar, fordi han havde følt sig truet af nogle.

- Det er en alvorlig sag at være i besiddelse af en skarpladt pistol i det offentlige rum, og det kan give op til et års fængsel, forklarer Jørgen Jensen

Udramatisk anholdelse

Der var tale om en rutinemæssig henvendelse fra politiet, og det var altså ikke på baggrund af uoverensstemmelser eller lignende, at politiet henvendte sig til manden.

- Anholdelsen var ret udramatisk. Manden var bare ude i området, da patruljen rent rutinemæssigt rettede henvendelse til ham, så det var egentlig stille og roligt.

Den 26-årige mand bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag klokken 10.