26-årig fængslet i narkosag

En 26-årig mand er blevet idømt ubetinget fængsel i et år og to måneder i sag om narkotika.

Retten, viborg, indgang_0.jpg

En 26-årig mand fra Viborg blev fredag eftermiddag ved Retten i Viborg idømt et år og to måneders ubetinget fængsel.

Manden blev anholdt anholdt i går og sigtet for besiddelse af 300 gram amfetamin, han havde købt på internettet. Den 26-årige erkendte forholdene i lukket grundlovsforhør i formiddags.

Dommeren valgte at dømme manden en straksdom på et år og to måneders fængsel. Længden på straffen skyldes, at han havde en restdom på 84 dage i forvejen.

Grundlovsforhøret blev af hensyn til efterforskningen holdt for lukkede døre.