26-årig thybo død i New Zealand

Det var en 26-årig mand fra Thy, der fredag omkom i en faldulykke på et bjerg i New Zealand. Det skriver Nordjyske.dk.

Udrykning-naer050712.jpg

Den 26-årige mand, der fredag døde i faldulykke på en bjergryg den new zealandske vestkyst, stammer fra Thy. Det skriver nordjyske.dk.

I følge Nordjyske er der tale om den 26-årige Nicolaj Brun, som stammer fra Frøstrup men har boet i New Zealand de sidste to år.

På en jagttur med sin kammerat faldt han ifølge de lokale myndigheder ned fra en højderyg under en jagt fredag på øen Gunn Ridge og mistede livet. Jagtkammeraten sendte herefter et nødsignal ud, der blev opfanget af et redningsmandskab.

På grund af et uvejr blev liget af manden først bjærget lørdag.

Venner af den nu afdøde Nicolaj Brun har i følge Nordjyske.dk  startet en indsamling for at finansiere hjemtransport af liget, så familien i Thy kan holde begravelse.