25.000 likes på halvandet døgn

Holstebro-pigen Safa Sofie Abdin har fået massiv opbakning på Facebook, efter hun har forsøgt at lægge internettet ned.

24-årige Safa Sofie Abdin fra Holstebro har lagt internettet ned, efter hun søndag d. 5. juli lagde et billede af sig selv på Facebook. Det skriver Dagbladet Holstebro. Indtil videre har 25.000 klikket "synes godt om" til billedet, ligesom 900 har kommenteret.

Billedet er sort-hvidt, og Safa Sofie Abdin er dækket af mel. Hun har tilføjet hashtagget #breaktheinternetfullyclothed (læg internettet ned fuldt påklædt), stuntet er nemlig inspireret af den amerikanske reality-stjerne Kim Kardashian, der i 2014 også forsøgte at #breaktheinternet, dog med et billede af sin utildækkede numse.

Safa Sofie Abdin ville vise, at man ikke behøver at smide tøjet for at være succefuld.

- Nogen skulle jo tage et initiativ. Mange piger tror, at man ikke kan få succes på de sociale medier uden at være afdækket, så jeg tog udfordringen op, siger Safa Sofie Abdin til Dagbladet Holstebro.

Se billedet i fuld udgave her

Har fået travlt

De mange "likes" og delinger af billedet er kommet bag på Holstebro-kvinden. Hun har fået masser af henvendelser med støtte, og de 25.000 likes kom stort set alle indenfor halvandet døgn.

- Jeg har mange rigtig unge følgere på sociale medier, og jeg synes det var vigtigt at vise, at man ikke behøver at vise sin krop frem for at få succes, siger hun til Dagbladet Holstebro.

Vi har tidligere lavet indslag om Safa Sofie Abdin, da hun var finalist i konkurrencen Miss World Denmark:

01:43 Luk video