25-årig fængslet for hjemmerøveri

Erkender at have slået 35-årig mand i Hjorthede for at inddrive gammel gæld.

290910_Hjemmeroeveri001.jpg

En 25-årig mand fra Grenå blev onsdag  varetægtsfængslet til den 27. oktober - sigtet for hjemmerøveri mod en 35-årig mand i Hjorthede ved Bjerringbro.

 Den 25-årige blev anholdt i Grenå efter en kort biljagt - en politipatrulje blev opmærksom på ham på grund af hans usikre kørsel. Og først da det lykkedes at standse ham, fandt betjentene ud af, at den bil, han kørte i, var stjålet i forbindelse med hjemmerøveriet i Hjorthede.

Ifølge politiet erkender den 25-årige at have været med til at slå offeret i Hjorthede flere gange. Han forklarer, at det skete for at inddrive gammel gæld. Politiet har herefter afhørt offeret endnu engang - men han fastholder, at han ikke har gæld til nogen og heller ikke ved, hvem der overfaldt ham.

Systematisk vold

Den 35-årige har forklaret, at han tidligt onsdag morgen blev opsøgt af tre maskerede mænd, der slog ham flere gange - og til sidst stak af med hans mobiltelefon og bil. Politiet betegner volden som en "systematisk gennembankning".

Den anholdte har ikke villet fortælle politiet, hvem de to andre gerningsmænd var.

Offeret og den anholdte har to vidt forskellige versioner af begivenhederne i Hiorthede - interview med vicepolitikommissær Henrik Grove: