25 år med Bent Hansen

Socialdemokraten Bent Hansen fejrede fredag sit 25-års jubilæum som politisk frontfigur i Region Midtjylland.

benth1.jpg

Allerede i 1982 blev den uddannede gymnasielærer medlem af Viborg Amtsråd for Socialdemokraterne. Otte år senere blev han amtsborgmester - og det er han stadig.

Siden hen har titlen godt nok ændret sig til Regionsrådsformand. Til gengæld er Bent Hansens politiske engagement stadig det samme.

Og selv om der både har været op-og nedture i den lange politiske karriere, så understregede 104.064 personlige stemmer ved sidste valg, at Bent Hansen er en populær herre.

De 25 år som politisk leder i Region Midtjylland blev fredag markeret med en reception for hovedpersonen selv i Regionshuset i Viborg med over 200 gæster.

Vi sender i aften en reportage fra arrangementet, ligesom vi også sender et længere portræt af regionsrådsformanden.

Begge indslag kan du se i vores udsendelse klokken 19.30, ligesom de efterfølgende være tilgængelige i artiklen her.

1:58
Reception i Viborg for regionsformanden, der har siddet for bordenden i amt og region i 25 år.
9:25
Et portræt af regionsformanden og amtsborgmesterens 25 ved magten - set gennem TVMIDTVESTs arkiv.