25-årig gik amok under anholdelse

Under en anholdelse i går aftes blev en ung mand så tosset, at han kradsede en politimand i ansigtet.

En 25-årig mand blev i går anholdt, da politiet så ham gå rundt og sælge hash i Struer ved 20-tiden. Det er som udgangspunkt ikke nogen stor sag, men det blev det, da politiet skulle foretage anholdelsen, oplyser vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Olesen.

- Den 25-årige, der er asylansøger, blev så rasende under anholdelsen, at han overfaldt en betjent, der blev kradset i ansigtet, siger Anders Olesen.

Så i stedet for at nøjes med en sag om de cirka 100 gram hash, manden havde på sig, kan han nu også se frem til at blive sigtet for vold mod tjenestemand i funktion.

En skal jurist har afgjort, at manden ikke skal fremstilles i et grundlovsforhør.