Stort jubilæum: 25 år med SuperCross i Herning

I dag har man fejret en stor fødselsdag i Boxen. Der har nu været SuperCross i Herning 25 gange.

Der er ikke kun fokus på ræs, men også show, når der er SuperCross i Herning. Foto: Lasse Hagelund Uttrup TV MIDTVEST

Jyske Bank Boxen er proppet med folk, som elsker motorstøj og benzin. Og mange blandt publikum har formentligt prøvet det før.

Læs også SuperCross i Herning: Freestyle-kører fra Ikast er med for anden gang

For i alt 185.334 gæster har gennem årene oplevet Yamaha SuperCross & Freestyle Show, også kendt som SuperCross, i Herning. I år er det 25. gang, at det sker.

En af dem, der har kørt i aften, er den lokale supercrosskører Frederik Goul Jensen. Han kunne godt mærke, at det var et særligt ræs.

- Det er generelt altid fedt at køre i Boxen, men der er gjort ekstra ud af det i år, det er helt sikkert, slår han fast.

00:44

Kom med tilbage til for 25 år siden. 

Luk video

Været med alle årene

En af dem som tydeligt husker, hvordan det var for 25 år siden, hvor Boxen endnu ikke var bygget, er arrangør Lars Green.

Læs også Magi i Boxen: Fra koncertsted til motocrossbane på få dage

Dengang havde han ikke regnet med, at det ville vokse sig så stort, som det er i dag.

- Det er en drengedrøm. Som I kan se, så er Boxen næsten fuld, og det er fantastisk. Vi kunne ikke have bedre rammer for vores 25 års jubilæum, jubler han.

Han roser publikum for trofast at dukke op år efter år.

- Det er flere generationer af motorcross-interesserede. De støtter os år efter år. Det er helt unikt.

03:10

Herning byder indenfor til Supercross for 25. gang.

Luk video