24.000 skruer skal fastgøre smuldret kunstværk i Viborg

De borer og skruer for 370.000 i Viborg. Årsagen er et smuldret kunstværk.

Der skal bores for mange gange. For til 12.000 fliser skal der bruges 24.000 skruer.
Der skal bores for mange gange. For til 12.000 fliser skal der bruges 24.000 skruer.
Foto: Sofie Kyed, TV MIDTVEST

Håndværkere borer og skruer på højtryk i Viborg. For en bare seks år gammel og 150 meter lang murmosaik er smuldret væk. Så mange af fliserne er nu ved at blive sat på igen.

- Vi er i fuld gang med at få sat de fliser, der er faldet ned, op igen og få fæstnet alle fliser, så vi ikke risikerer, at nogen falder ned igen. Vi er i fuld gang med at sætte skruer i fliserne, så vi laver en mekanisk fæstning af alle fliserne, lyder det fra udstillingsleder Bodil Johanne Monrad fra Viborg Kunsthal.

Sådan her set dele af murmosaikken ud. Limen har simpelthen ikke kunnet holde fliserne.
Sådan her set dele af murmosaikken ud. Limen har simpelthen ikke kunnet holde fliserne.
Foto: Sofie Kyed, TV MIDTVEST

En som sådan enkel og samtidig langvarig operation. Muren består af cirka 12.000 fliser. Hver af dem skal skrues fast med to skruer. 

- Det er rigtig mange skruer, der skal skrues i.

Så er I også sikre på, at det holder?

- Det er vi. Det er vi blevet lovet.

0:36
Se indslag: En 150 meter lang kunstmur, der har været ved at smuldre væk, skal nu skrues fast

Koster 370.000 at reparere kunst til 2,4 millioner

Muren er lavet af kunstner Mette Winckelmann og blev indviet i 2013. Det kostede 2,4 millioner, og nu skal det restaureres for 370.000.

- Det har været rigtig træls. Det har været nogle hårde år. Men der har været stor velvilje for at få det genskabt, uddyber Bodil Johanne Monrad.

Det er et stort arbejde at få kunstværket i det centrale Viborg genskabt.
Det er et stort arbejde at få kunstværket i det centrale Viborg genskabt.
Foto: Sofie Kyed, TV MIDTVEST

Og derfor er det alle pengene værd, synes hun.

- Vi har rigtig mange gæster, som kommer og snakker om det og finder mønstre i det. Vi har alle mulige ting, vi bruger værket til. Så det er værd at bevare.