23-årig mand forsvundet

Politiet efterlyser en 23-årig mand, som har været forsvundet siden fredag.

030913-forsvundet.jpg

23-årig Jeppe Stougaard forlod fredag aften sit hjem i Holstebro, ingen har set ham siden. Han bor sammen med sine forældre, og gav dem besked om, at han ville komme hjem sent samme aften. Men heller ikke forældrene har set noget til ham, det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Jeppe Stougaard er 185 centimeter høj, kraftig af bygning. Han er iført blå cowboybukser, sort softshell jakke med hætte og kondisko. Jeppe Stougaard forlod sin bopæl på en blå PGO knallert, hvor kåben er tapet med sort gaffertape. Han bærer en sort full-face styrthjelm eller en sort kasket.

Midt- og Vestjyllands Politi opfordrer folk, der ligger inde med oplysninger om sagen, til at kontakte dem på telefonnummer 1-1-4.