22-årig varetægtsfængslet for talrige tyverier

En 22-årig mand fra Snedsted blev tirsdag varetægtsfængslet i fire uger for syv tyverier og andre forbrydelser.

Retten i Holstebro

I Snedsted kl. 10.40 blev en 22-årig mand fra Snedsted anholdt på sin bopæl. Her havde han tyvekoster fra fire forskellige tyverier, og dem blev han ved Retten i Holstebro i dag varetægtsfængslet for at have stjålet. 

Manden blev varetægtsfængslet i fire uger, fordi der blev skønnet, at han kunne finde på at begå flere tyverier, hvis ikke de holdt på ham. 

- Han er en gammel kending, sagde Jørgen Jensen fra Thisted Lokalpoliti til TV MIDTVEST. 

Den 22-årige mand erkendte i retten i dag i store træk alle forholdene imod ham, men han protesterede lidt imod mængderne af tyvegods. 

- Han gjorde opmærksom på, at der var nogle ting, som han ikke havde stjålet, siger anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jesper Klyve. 

Udover almene tyverier fordelt på fire forskellige indbrud, blev han også anklaget for at have stjålet en bil og at have stjålet et par nummerplader. 

Han blev også anklaget for kørsel uden kørekort.