22-årig mand varetægtsfængslet for voldtægt

En 22-årig mand, der er sigtet for at have voldtaget en 25-årig veninde natten til fredag, er blevet varetægtsfængslet frem til 4. marts.

Retten,_Herning, skilt2.jpg

En 22-årig mand fra Herning  er varetægtsfængslet i fire uger sigtet for at have voldtaget en 25-årige kvinde, som han havde haft en flirt med. Han skulle ifølge sigtelsen have voldtaget sin 25-årige veninde i hendes hjem. Voldtægten blev anmeldt af kvindens ekskæreste kort efter klokken et i nat.

I følge politiets oplysninger, havde kvinden fået besøg af den sigtede og en gruppe venner. Efter vennerne forlod kvindens bopæl, skulle den 22-årige mand, ifølge anmeldelsen, have begået overgreb mod hende.