22-årig idømt over et års fængsel for voldtægt

En 22-årig mand skal over et år i fængsel og bliver betinget udvist for at have voldtaget sin tidligere kæreste.

Retten i Herning
Foto: Arkivfoto TV MIDTVEST

22-årige Jonas Saidi skal et år og fire måneder i fængsel for at have voldtaget en tidligere kæreste.

Den 22-årige, der ikke er dansk statsborger, bliver også betinget udvist fra Danmark med en prøvetid på to år. Han skal desuden betale en erstatning på 35.000 kroner til sin tidligere kæreste. Det fastslår Retten i Herning fredag.

Hans forsvarer oplyser, at han modtager dommen.

Sagen var en del af den store retssag, der handlede om bedøvelse og voldtægt af en 19-årig kvinde tilbage i december sidste år. Et tiltalepunkt, som den 22-årige blev frifundet for sammen med tre andre tiltalte.

Retten fandt det ikke bevist, at kvinden var blevet dopet og gruppevoldtaget.

De tre frifunde venner til den 22-årige blev alle løsladt fredag middag og blev idømt dagbøder for deling af krænkende billeder og besiddelse af narko.

Ifølge TV MIDTVESTs reporter i retten sagde den ene højlydt med en vis sarkasme, da han kom udenfor: "Jeg har siddet i fængsel i ni måneder for en bøde på et par tusinde".

Der har hele dagen været helt proppet på tilhørerpladserne i retssalen, og man skulle vise billet for at komme ind.

Både tiltalte og tilhører har haft våde øjne, både da skyldsspørgsmålet og dommen blev læst op.

1:38
En af de fire blev idømt fængsel blandt andet for en voldtægt i 2013.