21-årig røveri-mistænkt anholdt

Kort efter midnat torsdag anholdt Midt- og Vestjyllands politi en 21-årig mand fra Skive. Han er mistænkt for at have begået røveri mod en 18-årig og en 19-årig mand.

retten_i_viborg7.jpg

Den nu anholdte mand er mistænkt for tirsdag aften at have truet en 18-årig og en 19-årig mand til at hæve cirka 2500 kroner til ham. Det skete ved et pizzeria i Skive. Han havde kort forinden givet de to unge et lift i en grøn Fiat Punto. Det lykkedes politiet at finde frem til bilen, og de anholdt den 21-årige på hans bopæl. Han fremstilles i grundlovsforhør torsdag klokken 14.