Enhedslisten: 21-årig kan komme i folketinget

Enhedslisten er et af de partier på den røde fløj, som lige nu oplever en fremgang. I Midt- og Vestjylland betyder det, at en af landsdelens yngste kandidater kan blive valgt.

Ditte Kroman er 21 år og kan blive folketingsmedlem efter dette folketingsvalg.
Ditte Kroman er 21 år og kan blive folketingsmedlem efter dette folketingsvalg.
Foto: Bent Løkke Leth, TV MIDTVEST

Der skal ikke mange mandaters fremgang til, før Enhedslisten kan veksle medvinden i meningsmålingerne til to mandater fra vest. Det kan betyde, at en ung kvinde fra det stormomsuste Thorsminde kan blæse ind på Christiansborg.

Men først den sikre spådom – for hos Enhedslisten er det ikke svært at spå: Jakob Sølvhøj og Peder Hvelplund er spidskandidater i henholdsvis Vestjyllands Storkreds og Nordjyllands Storkreds og bliver med næsten 100 procents sikkerhed valgt på grund af partiets måde at opstille kandidater på.

Hos andre partier ville den med flest krydser på stemmesedlen blive valgt - men sådan behøver det ikke gå hos Enhedslisten. Partiet opstiller på partiliste, og det betyder, at det altid vil være spidskandidaten, der bliver valgt, med mindre en af kandidaterne længere nede på listen selv får over halvdelen af stemmerne. Og det er ikke sket noget sted i landet ved et folketingsvalg de seneste 24 år.

Spænding om det tredje mandat

Hvis det lykkes for Enhedslisten at få et rigtig godt valg, så er det ikke umuligt, at de kan få et mandat nummer to i enten Vestjyllands Storkreds eller Nordjyllands Storkreds.

På grund af partilisten er det næsten også givet på forhånd, hvem der bliver valgt ind i de to kredse, hvis det skulle blive til et ekstra mandat.

I Vestjylland er 21-årige Ditte Stage Kroman nummer to på listen. Hun er født i Thorsminde og student fra Holstebro Gymnasium i 2017. Nu studerer hun på Roskilde Universitet. Hvis hun skulle blive valgt, så kan hun blive blandt de fem yngste, der nogensinde er blevet valgt til folketinget.

I Nordjyllands Storkreds finder vi også en kvindelig studerende som nummer to. Sinem Demir er født i Odense og bor og læser i København.

Deltag med spørgsmål og kommentarer til livebloggen

Vi vælger, hvilke indlæg der bliver vist.

23. sep kl. 15:47

Bloggen er åben - spørg løs

Hej på bloggen

Så har Jakob Sølvhøj sat sig til tasterne. Spørg løs, så forsøger vi at nå så mange spørgsmål som muligt.

 

Vh

Kåre- TVMV

23. sep kl. 15:47
Spørgsmål/kommentar
Edel Husted:
Svar:
Jeg er enig i, at der er alt for lidt fokus på borgere med udviklingshæmning. Der er f.x. mange steder behov for at forbedre kvaliteten af botilbud og dagtilbud. Vi vil sikre, at der er ordentlige personalenormeringer på botilbuddene, og vi vil sikre, at der er et retskrav på beskyttet beskæftigelse. Det er vigtigt, fordi mange kommuner forsøger at skære i antallet af dage, borgerne kan være i deres dagtilbud. Vi arbejder også for at give borgere i botilbud et retskrav på socialpædagogisk ledsagelse under ferie, for også her er der kommuner, der forsøger at spare ledsagelsen væk. På den økonomiske front, er der brug for en forbedring af pensionsforholdene, og der er mangel på billige boliger. Meget andet kunne nævnes, og Enhedslistens valgoplæg til en bedre handicappolitik kan findes på vores hjemmeside.Med venlig hilsen, Jakob
23. sep kl. 15:47
Spørgsmål/kommentar
Sara fra Viborg:
Svar:
Ja, det gør vi. Med venlig hilsen, Jakob
23. sep kl. 15:47
Spørgsmål/kommentar
Esther Aagaard Jensen:
Svar:
Vi bruger den til vores politiske arbejde, så pengene anvendes til rød og grøn politik i stedet for at gå i den enkeltes lomme. Med venlig hilsen Jakob