Årsresultat: 2018 var et godt år for Skjern Bank

Skjern Bank kalder resultatet for 2018 for tilfredsstillende.

Skjern Bank har blandt andet haft kundetilgang i løbet af året.
Skjern Bank har blandt andet haft kundetilgang i løbet af året.
Foto: Jens Nørgaard Larsen / Ritzau Scanpix

Endnu et år er gået for Skjern Bank, og en glad bankdirektør kan igen fremlægge en årsrapport, som banken selv kalder for tilfredsstillende.

Her stiger resultatet før skat fra 145 millioner i 2017 til 165 millioner i 2018, og det får smilet frem hos direktør Per Munch.

- Vi kommer ud med et resultat på 165 millioner kroner - selv fraregnet en ekstraordinær kursgevinst på 60 millioner, fordi virksomheden Valueinvest i Luxenborg blev solgt, er det et ret godt resultat, fortæller han til Ringkøbing-Skjern Dagblad.

 
 
Foto: Skjern Bank

Bedste resultat

Til aktionærerne skriver banken, at resultatet på 165 millioner kroner før skat er det bedste i bankens historie. Her skriver de også, at de har haft en god kundetilgang, som sammen med de nuværende kunder har medført en stigning i bankens udlån og indlån på henholdsvis 11 og fire procent.

- Det er vores forventning og mål, at 2019 må blive endnu et godt år for Skjern Bank. Med kombinationen af tilfredse kunder, fortsat høj tilgang af nye kunder og motiverede medarbejdere er forudsætningerne lovende, skriver banken til aktionærerne.

De forventer i 2019 et resultat før skat på omkring 115 til 130 millioner kroner. Du kan se hele årsrapporten her.

Bankdirektør Per Munck er meget glad for resultatet.
Bankdirektør Per Munck er meget glad for resultatet.
Foto: Skjern Bank