20 blå strande i Region Midtjylland

En ny opgørelse fra Blå Flag viser, at der fortsat er rig mulighed for at tage sig en dukkert på de danske strande.

Strand5.jpg

Sommeren nærmer sig så småt, og de første badegæster er efterhånden begyndt at trække ud mod de danske strande. Selvom vandtemperaturen nok ikke indbyder ret mange til at springe i, er kvaliteten af mange midt- og vestjyske strande høj.

Det drejer sig om 20 strande fordelt i kommunerne Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Struer, Holstebro og Skive. Det er især i Ringkøbing-Skjern og Lemvig kommune, hvor badegæsterne har flest blå flags-strande at vælge imellem. Begge kommuner råder over seks strande med Blå Flag.

Blå Flag skriver på sin hjemmeside, at antallet af Blå Flag varierer fra år til år. De seneste år har man set en stigning i antallet af flag, bortset fra i år, hvor der har været en nedgang i antallet af ansøgninger fra kommuner, der ansøger om Blå Flags-strande. Der findes flere årsager til, antallet færre flag i år.

  • Hvis der har været udslip eller andet, der har påvirket naturen – Blå Flag bliver målt over fire år – og det er derfor den samlede effekt over fire år.
     
  • Nogle kommuner vælger at spare flaget væk – der er omkostninger ved fx rengøring af toiletter (det skal gøres en gang om dagen), og der skal fjernes affald.
     
  • Nogle kommuner har valgt flaget fra, da hunde ikke må opholde sig på Blå Flag-strandene, og det mener kommunerne er et problem i forhold til tyske turister - det er især gældende i Nordjylland.

I Region Nordjylland har Morsø kommune to strande med blå flag.