Bork Festival: 20 både kontrolleret af politiet

Bork Festival sluttede lørdag, og på afslutningsdagen var politiets maritime enhed også tilstede.

Bork Havn havde lørdag besøg af politiets maritime enhed.
Bork Havn havde lørdag besøg af politiets maritime enhed.
Foto: Anders Toft Bro, TV MIDTVEST

Lørdag aften lukkede Infernal årets festival i Bork. Med på afslutningsdagen var Midt- og Vestjyllands Politi også med en maritim enhed. Mellem klokken 16.00 og 24.00 havde enheden fokus mod de sejlende både.

- Sikkerhed og tryghed er vores mærkesag. 20 både blev kontrolleret for sikkerhedsudstyr, og om bådførere var påvirkede, skriver politiet på Twitter.

Her roser de også bådførerne, for på alle de både, der blev kontrollerede, var alt okay.