20-årig stukket i maven

20-årig stukket i maven

En ung mand fra Thisted blev natten til søndag stukket i maven med en skarp genstand.

En 20-årig mand, der var på vej gennem Nørregade i Thisted, blev kl. 5:10 grebet bagfra og stukket i maven med en skarp genstand. - Han fik et stik i venstre side af maven af en mand, som han ikke tidligere har haft nogen relation til. Gerningsmanden var en mand med hættetrøje, cowboybukser og røde tennissko, forklarer vagtchef ved Midt og Vestjyllands politi, Henrik Nielsen. Den 20-årige, der selv vurderer, at der var tale om en kniv, blev efterfølgende skadestuebehandlet, men er uden for fare. Mulig sammenhæng med andre sagerPoltiet fik samme aften to anmeldelser om to tilfælde af trusler. Det ene fandt sted på havnen i Thisted, mens det andet skete i parkeringskælderen ved I.P. Jacobsens Plads. - Der kan muligvis være en sammenhæng. Her er der tale om to gerningsmænd, der begge bærer hættetrøjer. Men vi har ikke yderligere kendskab til dem, lyder det fra vagtchefen. Poltiet leder nu efter vidner, der kan hjælpe til en opklaring af sagen.