20-årig overfaldet med hammer

20-årig overfaldet med hammer

En ung mand fra Ikast blev mandag aften overfaldet i sin egen lejlighed af tre mænd med en hammer.

Tre gerningsmænd bevæbnet med en hammer tvang sig mandag aften ind i en 20-årig mands lejlighed på Finlandsgade i Ikast. Her blev den unge mand overdænget med slag af hammeren. Den 20-årige fik så mange slag, at han måtte på sygehuset i Herning. Selvom den unge mand havde besøg af to venner, da han blev overfaldet, har politiet ikke ret meget at gå efter.

- Hverken offeret eller hans to venner, som er i lejligheden under overfaldet, vil tale med os om overfaldet, så vi har ikke ret meget at gå efter, fortæller politikommissær Henning Præstegaard ved Herning Politi.

Politiet kender ikke hverken offeret ellers hans venner, men de håber, at de ved yderligere afhøringer kan få flere detaljer frem om, hvad der er sket.