20-årig kvinde befamlet

En 20-årig kvinde blev mandag morgen udsat for blufærdighedskrænkelse.

PolitiErme.jpg

En 20-årig kvinde var mandag morgen på vej hjem fra byen, da hun blev antastet af en ældre mand. Kvinden gik af Holstebrovej i Viborg, da en mand på over 50 år indhentede hende og befamlede hende flere steder, inden han flygtede fra stedet.

Kvinden nåede ikke at reagere, inden manden var væk igen. Hun fortsatte hjem, og her kontaktede hun politiet. Da patruljen nåede frem til gerningsstedet, fandt de ikke manden.

I forbindelse med blufærdighedskrænkelsen efterlyser politiet en mand på over 50 år. 190 centimeter høj, spinkel og lys i huden og med en mørk jakke med pelskrave.