20-årig dræbt mod vejtræ

En ung mand fra Ikast mistede livet ved en eneulykke på Hammerum Hovedgade natten til lørdag.

laegebil_koelerhjelm.jpg

Klokken halv tre mistede den 20-årige angiveligt herredømmet over sin bil, da han kom kørende på Hammerum Hovedgade. Han kørte over en cykelsti, inde over en mark, hvor bilen rullede rundet, inden den ramte et træ.

Den 20-årige mand fra Ikast blev erklæret død af lægen i lægeambulancen umiddelbart efter ulykken.

Navn frigivet

De pårørende er underrettet og politiet har frigivet navnet på den dræbte. Det drejer sig om Peter Andersen Bruhn fra Ikast. Han kommer oprindeligt fra Sønderjylland, men har i følge politiet boet de sidste to år i Ikast. 

Den 20-årige var alene i bilen, da ulykken skete. Politiet kender endnu ikke årsagen.

- Vi kan se der er hjulspor på vejen 100 meter før ulykkesstedet. Det ser ud til at han har lavet en undvigemanøvre. Men om det er fordi han har kørt for stærkt eller forsøgt at undvige et dyr v, ved vi endnu ikke, siger vagtchef Jens Claumarch, Midt- og Vestjyllands Politi.

Bilinspektørerne skal nu undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken ligesom der rutinemæssigt bliver taget en blodprøver, for at se om føreren var påvirket.