19-årig varetægtsfængslet for røveri

Ung mand fra Holstebro varetægtsfængslet i fire uger for røveri.

dobbeltlukket_0.jpg

En 19-årig mand fra Holstebro er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for at have truet en yngre mand til at udlevere sin mobiltelefon og hævekort. Røveriet skulle have fundet sted i anlægget i Holstebro d. 25. maj.

Brugte stjålet mobiltelefon

Udover røveriet er den 19-årig også sigtet for to tyverier. Politiet anholdte manden onsdag. De blev ledt på sporet af ham, fordi han brugte en stjålet mobiltelefon

Politiet mener, der stadig er en medskyldig på fri fod.