19-årig trafik-dræbt mod vejtræ

Ville hente pizza til VM-finalekampen men endte i stedet i dødsulykke.

trafikdrab1web.jpg

Tre unge mennesker fra Tim-området  - en pige og to mænd - ville søndag aften hente pizza til VM-finalekampen i fodbold. Af uforklarlige årsager kom bilen ud af kurs og ramte et træ ud for nummer 1 på Stadilvej.

Så lys i træEn forbipasserende spottede, at der kom lys ud fra det store træ, og fandt de tre unge mennesker bevidstløse i bilen. Der blev slået alarm kl. 21.17 og politi og redningsmandskab blev tilkaldt

Død på ulykkesstedetKl. 21.43 måtte en læge erklære en 19-årig mand død på ulykkesstedet. De to andre - en 18-årig pige og en 18-årig mand - blev bragt med ambulance og helikopter til sygehuset i Aarhus i kritisk tilstand, oplyser Irvin Christensen fra politiet i Ringkøbing.

Skal finde årsagen

Der er intet, der tyder på spirituskørsel. En bilinspektør skal nu vurdere, hvad der kan have været årsag til den voldsomme ulykke, fortæller Irvin Christensen. Politiet tilbageholder stadig navnet på den afdøde af hensyn til de pårørende.

trafikdrab2web.jpg