19-årig blev banket i hævnakt

En 19-årig mand fra Struer blev i aftes frihedsberøvet og banket. En hævnakt viste det sig under grundlovsforhøret.

Retten_holstebro.jpg

Fire mænd og to kvinder mellem 18 og 39 år blev i aftes anholdt og sidst på eftermiddagen fremstillet i grundlovsforhør i retten i Holstebro.

Det er de efter en episode ved 22-tiden i aftes, da en 19-årig mand fra Struer blev tvunget med i en bil på Skolegade i Struer. Han blev kørt til Grønbjerg mellem Holstebro og Skjern, og i et hus blev han slået og sparket. Vidner havde set den 19-årige blive tvunget ind i bilen, og det lykkedes politiet at finde frem til adressen i Grønbjerg.

Den 19-årige skulle angiveligt have forsøgt at forgribe sig på en 13-årig pige, der er steddatter til den 39-årige anholdte kvinde, og overfaldet skulle være en hævnakt.

Se indslag her:

1:02