19-årig bankrøver fængslet

I dag blev den 19-årige mand, der er anholdt for røveriet på Ringkjøbing Landbobank, varetægtsfængslet.

131210_roever_faengslet_0.jpg

Den 19-årige mand, der mandag blev anholdt for at røve Ringkjøbing Landbobank i Holstebro, er nu varetægtsfængslet i fire uger.

Klokken 10:23 mandag kom manden ind i Ringkjøbing Landbobank og truede personalet til at udlevere kontanter. Manden flygtede fra banken, men blev pågrebet på stien langs Storåen ved Østerbrogade i Holstebro få minutter senere. Han blev altså anholdt blot få hundrede meter fra banken. Ifølge lokalpolitileder Allan Laustsen havde manden en skarpladt pistol på sig, da han blev anholdt.

Den 19-årige er i forvejen kendt af politiet.