19-årig kvinde hårdt kvæstet efter fald på 10 meter

En 19-årig kvinde faldt natten til mandag 10 meter ned i Lemvig og har pådraget sig svære kvæstelser.

Den 19-årige kvinde faldt ned fra tagterrassen på bygningen til højre i billedet. Foto: Kristian Brønsbæk

Natten til mandag faldt en 19-årig kvinde ned fra ca. 10 meters højde på Toldbodgade i Lemvig. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden fik svære kvæstelser ved faldet og blev fløjet til behandling på sygehuset i Aarhus med helikopter. Hendes tilstand er fortsat kritisk. 

Politiet betragter sagen som en ulykke og er i gang med at klarlægge hændelsesforløbet. Politiet har derfor ikke yderligere oplysninger.

Kvindens familie er underrettet.