19-årig kvinde død efter fald-ulykke

Omkommet kvinde forsøgte at springe fra et hustag til et andet

19-årige kvinde er omkommet efter hun forsøgte at hoppe fra et hustag til et andet her i Tolbodgade i Lemvig.
19-årige kvinde er omkommet efter hun forsøgte at hoppe fra et hustag til et andet her i Tolbodgade i Lemvig.
Foto: Kristian Brønsbæk

Den 19-årige kvinde, der natten til mandag pådrog sig svære kvæstelser efter et fald fra 10 meters højde på Toldbodgade i Lemvig, er død.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Siden hændelsen natten til mandag, har politiet arbejdet på at klarlægge hændelsesforløbet.

Af politiets oplysninger fremgår det, at faldet skete, da kvinden forsøgte at springe fra et hustag i Toldbodgade til et hustag på den modsatte side af gaden. 

Efter faldet blev den 19-årige kvinde fløjet med lægehelikopter til sygehuset i Aarhus, hvor hun siden har modtaget intensiv behandling. Men hendes liv stod altså ikke til at redde.

I pressemeddelelsen fra Midt- og Vestjyllands Politi slås det fast, at kvindens død skyldes en tragisk ulykke.

Af hensyn til de pårørende, er der ikke yderligere oplysninger i sagen.