1800 blinde alarmer

I 2011 rykkede brandvæsenet i Region Midtjylland små 1800 gange forgæves ud med fuld udrykning.

brandmaend_m_maske.jpg

Sidste år brugte brandvæsenet 1781 gange de blå blink forgæves.

Antallet af blinde alarmer har blot været stigende siden 2007, hvor der var 1383 formålsløse udrykninger.

Det viser nye tal fra Beredskabsstyrelsen.

 - Antallet af blinde alarmer er fortsat meget højt, særligt når man tager i betragtning, at de fleste kunne undgås, siger Viggo Mulvad fra TEKNIQ-råd i Midtjylland i en pressemeddelelse.

ABA-anlæg er årsagen

De blinde alarmer stammer fra såkaldte ABA-anlæg - automatiske brandsikringsanlæg på virksomheder.

 - Tekniske forbedringer af eksisterende alarmanlæg, eller dele heraf, vil i en række tilfælde kunne reducere antallet af blinde alarmer, hvor for eksempel udskiftning af ældre detektorer med nye intelligente detektorer kan være en mulighed. En enklere teknisk mulighed er at flytte detektorer, som giver mange alarmer, til mere hensigtsmæssige placeringer, siger Viggo Mulvad fra TEKNIQ-råd i Midtjylland.