18-årig taget med narko på Haze

Politiet har anholdt en 18-årig mand på festivalen Haze. Den 18-årige fra Vemb gemte 60 gram amfetamin i sin campingvogn. Han har erkendt, han ville sælge stofferne videre.

Politi.dk jakker.jpg

Det var den unge mands mistænkelige adfærd, der i aftes fik politiet til at checke den 18-åriges campingvogn for stoffer. Og det gav pote. Han havde gemt hele 60 gram amfetamin.

Senere checkede politiet også mandens bopæl i Vemb, og havde den unge mand gemt et ulovligt jagtgevær.

De to forhold betyder, at politiet sandsynligvis vil bringe manden til grundlovsforhør senere i dag, for at få ham varetægtsfængslet.