18-årig sigtet for narko-afpresning

En ung mand fra Holstebro er sigtet trusler og afpresning efter at have inddraget narkogæld for over 30.000 kroner.

Haanjern-Paa_0.jpg

Fredag blev en 18-årig mand fra Holstebro er varetægtsfængslet i fire uger.

Ifølge anklager Malene Christensen fra Midt- og Vestjyllands Politi har den unge mand meget på samvittigheden.

 - Han er både sigtet for tre tilfælde af afpresning, vidnetrusler, ulovlig våbenbesiddelse og for at have brudt loven om euforiserende stoffer, siger Malene Christensen.

Politiet fandt et magasin til en kaliber 22 pistol hos den 18-årige.

Inddrev narkogæld for 30.000 kroner

Den 18-årige skal ifølge politiet have truet tre personer til at betale deres narkogæld.

Det drejer sig i alt om over 30.000 kroner. I det ene tilfælde truede han med at slå manden ihjel, hvis han ikke betalte sin gæld.

Grundlovsforhør bag lukkede døre

Den unge mand blev fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Holstebro fredag.

Et grundlovsforhør som foregik bag lukkede døre.

 - Vi har en formodning om, at der er en eller flere medgerningsmænd på fri fod. Derfor begærede vi lukkede døre, siger anklager Malene Christensen.

Den 18-årige er varetægtsfængslet frem til den 20. december. Han har kæret den afgørelse til landsretten.