18-årig pige overså vigepligt

En 18-årig pige var onsdag morgen skyld i et trafikuheld på Viborgvej ved Mejrup øst for Holstebro. Hun er nu indlagt på sygehuset i Herning.

Den 18-årige pige kom onsdag klokken 7.20 kørende ad Hodsagervej mod nord, da hun overså sin ubetingede vigepligt i krydset ved Viborgvej. Den 18-årige kørte direkte ud foran en 58-årig kvinde, der kom kørende ad Viborgvej mod Holstebro og ikke kunne undgå at ramme den 18-åriges bil.

Store materielle skader

Uheldet førte store materielle skader med sig, og taget måtte klippes af den unge piges bil, før redningsarbejderne kunne få hende ud. Pigen klagede over smerter i hofte og nakke og blev lagt på båre. Hun er nu indlagt på sygehuset i Herning, hvor hun undersøges for skader, men der er ikke umiddelbart noget livstruende. Den 58-årige kvinde er uskadt, fortæller Midt- og Vestjyllands Politi.

Mejrupulykke2.gif

Mejrupuheld2.gif