18-årig mistede testikel efter J-dag

Efter et voldeligt sammenstød i nattelivet har en ung mand fra Sønder Felding fået fjernet sin ene testkel.

Juleoel061112.jpg

Fredag aften kom årets julebryg på gaden på landets værtshuse og diskoteker. Det betyder normalt, at der er mange mennesker i byen, og i Grindsted førte det da også til et voldeligt sammenstød. Ifølge jv.dk kom to grupper op at toppes, og en 18-årig mand fra Sønder Felding fik et kraftigt spark i skridtet. Sparket var så kraftigt, at den 18-årige måtte have bortopereret sin ene testikel.

Politiet efterlyser vidner til episoden eller andre der ved noget om sagen. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.