To 17-årige anholdt for voldtægt

To 17-årige er anholdt for voldtægt på bordel Herning.Politiet mener at have samlet tilstrækkeligt med beviser i sagen om voldtægt i Arnborg i maj.

bordel3.jpg

To 17-årige drenge fra Herning-området er blevet anholdt i sagen om voldtægt og røveri på et bordel i Arnborg.

Forbrydelsen mod en prostitueret kvinde på 24 år skete i maj, og natten til torsdag slog betjentene til.

- Det er vores efterforskning, som gør, at vi tror, at de har begået forholdene, siger Henning Præstegaard fra lokalpolitiet.

- Men nu må vi se, hvad retten siger, lyder det med henvisning til, at begge fremstilles i grundlovsforhør torsdag formiddag.

Drengene nægter sig skyldige.

I Retten i Herning skal en dommer afgøre, om der er grundlag for en begrundet mistanke mod de to - og om de så skal varetægtsfængsles.

I givet fald skal frihedsberøvelsen ske på en særlig lukket institution for unge.

Den var den prostituerede, der en nat i slutningen af maj ringede og slog alarm om røveri og voldtægt.To yngre fyre havde taget både danske penge og udenlandsk valuta med sig, da de stak af, fortalte hun.

Politiets teknikere rykkede ud for at sikre sig spor, og samtidig bad politiet om vidner, der eventuelt havde set mistænkelige personer i området ved Skjernvej i Arnborg.

Også tidligere har bordellet været udsat for røveri.

/ritzau/