18-årig i alvorlig ulykke på havnen i Thyborøn

En 18-årig dreng fra Lemvig er indlagt på Skejby efter ulykke på havnen i Thyborøn. Hans tilstand beskrives som alvorlig.

Ny kaj på Thyborøn Havn

Det gik galt for en 18-årig dreng fra Lemvig, da han i går ville springe ind på havnen fra et skib. Her slog han hovedet i betonkanten og faldt i vandet.

Det fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Først efter flere minutter blev den bevidstløse dreng reddet op, hvorefter han blev hentet i helikopter og fløjet til Skejby Sygehus.

Politiet betegner hans situation som alvorlig. Ulykken ligger nu hos Søfartsstyrelsen.