17-årig fængslet for voldtægt af mindreårig

En mindreårig dreng er ifølge sigtelsen blevet voldtaget i Ulfborg.

091211_Retten_i_Holstebro.jpg

En 17-årig vestjysk dreng er ved retten i Holstebro blev varetægtsfængslet i fire uger - sigtet for voldtægt af et mindreårigt barn, hvilket vil sige under 15 år.

Anklageren i sagen, Eva Aen, oplyser, at der blev nedlagt referatforbud under retsmødet. Hun siger, at hun derfor ikke kan oplyse noget om sagen - ud over hvilke paragraffer den 17-årige er sigtet efter.

Dagbladet Holstebro Struer, som var til stede under grundlovsforhøret,  skriver imidlertid, at han er sigtet for at tvinge sig til sex med en mindreårig dreng, og at episoden fandt sted ved Skovstien i Ulfborg.

Det fremgik af sigtelsen, som blev læst op, inden der blev nedlagt forbud mod at referere.

På grund af forbuddet har det ikke været muligt at få oplyst, hvordan den 17-årige stiller sig til sigtelsen, og om han kærede fængslingen til landsretten.